Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her., hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Indtast din søgning
 
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • Fri fragt på alle ordrer over 400,-
  • 14 dages fuld returret

Ribbed Raglan

- Anne Ventzel design

En kunde kom meget kort tid efter åbningen af min lille fysiske butik på søgen efter uld til en børnesweater. Hun havde bogen Nordisk Strejf i hånden, og viste den til mig. Jeg faldt helt pladaske for Anne Ventzel, der er designeren bag bogen, og hendes stilsikre og smukke designs. Hendes uddannelse som beklædningsdesigner og hendes erfaring med design for bl.a. Diesel og kommersielle kollektioner ses tydeligt i hendes designs. De er gennemarbejdede og holdbare. Desuden synes jeg også at det ses, at det var hendes ældste søn fra 2007, der fik hende tilbage til strikkepindende. Hendes designs egner sig virkelig godt til både piger og drenge. og det sidste synes jeg ofte der mangler. 

Ribbed Raglan er det første - men bestemt ikke det sidste - af Anne Ventzels designs, jeg selv har haft på pindene. Det var kærlighed fra første maske. 
Cardiganen har som Coloured Crosses en stor bevægelsesfrihed og en boxy facon - med smukke raglandetaljer, drejede masker og brudt rib. 

Kroppen strikkes frem og tilbage, Lommerne strikkes - og gøres færdige inden du når ærmgabene. Jeg har ikke strikket lommer på denne måde tidligere, men fremgangsmåden er meget vel beskrevet i opskriften. Der var ingen tvivl under vejs. Ærmer strikkes rundt - og sættes til kroppen og indtagninger til raglan begynder.

Normalt betyder det mange vrangmasker, at kroppen strikkes frem og tilbage. Men det brudte ribmønster har lige mange vrangmasker, om det strikkes fra retsiden, eller vrangsiden, så her betyder det ingen ting. Det er en lille smule sværere at se mønsteret fra vrangsiden end retsiden, men det lærer du meget hurtigt.

Den brede raglanbort er smuk - og sluger gradvist de lodrette striber. Sammen med den drejede rib på lommekanten er den min yndlingsdetalje på Denne smukke - og meget varme og vamsede Cardigan. 

Fremgangsmåden for at strikke krave med kombination af levende og opsamlede masker, samt opsamling til knapstolper og knaphuller er ligeledes velbeskrevet, 

Min Ribbed Raglan Cardigan er strikket i én tråd Bio shetland fra BC Garn  og to tråde Silky Kid Fra Kremke Soul Wool. Bio Shetland i farven Erika og Silky kid i hhv. farven Hede og Gammel rosa

Men der er virkelig mange smukke farver, af såvel Bio Shetland, som Silky Kid. 
 Lommedetalje Ribbed Raglan      Detaljer foran Ribbed Raglan       Ribbed Raglan 
 
Bio Shetland - Økologisk GOTS certificeret Uld

Bio Shetland - Økologisk GOTS certificeret Uld

45,00 DKK
Silky Kid - Kremke

Silky Kid - Kremke

60,00 DKK
   
Desværre kan jeg ikke på nuværende tidspunkt tilbyde at sælge Anne Ventzels smukke opskrifter til voksne. Kun de opskrifter, der ikke er i bøgerne Nordisk Strejf og Nordisk Strejf 2. Men du kan finde, og købe opskriften til Ribbed Raglan her. God fornøjelse.

Opskriften findes i str. S(M)L(XL) og strikkes på pind 4, 4,5 og 5

Du skal bruge:
Bio Shetland 4(4)4(5) ngl
Silky kid farve#1 5(6)6(7)
Silky kid farve#2 5(6)6(7)