Bøger

Strikkebøger som gave, skrivebordseksemplar, eller som inventar på bogreolen, inspirationskilde og opslagsværktøj. Strikkebøger har mange formål.

Tørstrik

Hos YarnForward køber jeg ikke ret mange af hver bog hjem. Og jeg køber kun dem hjem, jeg selv har lyst til at strikke - eller nørkle med. De giver mig inspiration til strik, til at fotografere strik, til farvesammensætning, til teknikker og meget andet. Og bortset fra opskrifterne, naturligvis, er disciplinen tørstrik den vigtigste årsag for mig, til at købe strikkebøger. 

Timer kan jeg bruge på at bladre igennem de smukke sider og vælge, slå garn op, slå garnalternativer op, gennemgå skattekisten med garner. Timerne er givet godt ud synes jeg. Det forbereder mig til næste projekt på så mange måder.

 

Teknikker og kontsruktioner

Når jeg tørstrikker kan finde på, at slå mig på en teknik, eller f.eks. en konstruktionsmetode. Jeg leder efter flere opskrifter med samme konstruktion og læser mig gennem opskrifterne for at se hvordan de forskellige designere løser samme opgave.