BC Garn

BC Garn var den første producent jeg valgt til YarnForward.dk. De har et stort udvalg af miljørigtige garner og anvender primært naturlige fibre. Sortimentet er klassisk og stabil med gode kvalitetsgarner.

8 varer

Faldende orden
pr. side

BC Garn - det miljøbevidste valg

Flere af garnerne fra BC Garn er er produceret i overensstemmelse med miljøstandarder, nogle af dem er GOTS (Global Organic Textile Standard) certificeret. Læs om GOTS certificering her. Garnerne Alba, Bio Balance, Bio Shetland, Loch Lomond Bio, Northern Lights, Semilla Melange, Semilla Pura. er GOTS certificeret. Med tiden håber jeg at du kan finde alle kvaliteterne på hylderne i YarnForward.dk.

GOTS certificering er anerkendt som verdens førende standard for økologisk tekstilproduktion. Fra start til slut stiller GOTS store høje miljømæssige krav til fremstillingen af fibre, behandling, farvning, vævning m.m. Men også krav til sociale forhold indgår i certificeringen. Certificering sker af alle led, fra landmand til producenter og handlende og foregår ved OnSite-inspektioner.

Klassisk og stabilt sortiment

Kun naturlige fibre anvendes som garnbase i BC garn. Et andet kendetegn er en utrolig bred farvepalette. Nogle garner kommer i op til 60 forskellige farver. Desværre har jeg ikke alle i YarnForward.dk Men er der én du mangler, så må du endelig rette henvendelse til mig på [email protected].

Baserne i BC Garn er primært uld, bomuld og hør. Også eksklusive fibre, som silke og cashmere indgår i deres sortiment. Jeg har indledningsvist valgt garner til et klassisk sortiment til at kunne strikke gode solide modeller med skandinavisk islæt.

Naturlige fibre og omtanke indgår i alle garnerne fra BC Garn. Blandingsgarnerne, f.eks. Allino, der er sammensat af 50% bomuld og 50% hør, er sammensat og spundet så fibrenes kvaliteter står tydeligt frem, og forskellen i farveabsorberingen giver interesse og yderligere farvespil.

Farverne findes i både klare, dybe farver, men også i rolige melerede farver. De melerede faver er mine favoritter, for de passer altid sammen på forunderlig vis. De giver et roligt billede, når der strikkes mønsterstrik og de er lette at sætte sammen.

Bo Carstensen

Bo Carstensen er manden og initialerne bag mærket. Bo startede firmaet i 1972 i stouby ved Juelsminde, og firmaet er siden drevet fra Albuen i Kolding, inden det i 2018 blev solgt til KremkeKremke Handelsgesellschaft mbH i Tyskland. Det nye firma drives af Britta og Carsten Kremke, deres initialer er også BC, hvilket som sådan er meget morsomt. 

Bo Carstensen fik sin viden og lidenskab for garner fra sin mor og far. Hans mor var væver, og hans var tæppehandler. Bo's mor fik tidligt fremstillet garn til hendes væverier, da hun ikke kunne finde det hun ønskede at væve af, og så er det gået støt fremad siden.